Low FODMAP opskrifter
Find de bedste opskrifter i low FODMAP kogebøger
Nyeste opskrifter
Pizza Margherita
Pizza er en dejlig nem opskrift på low FODMAP diæten, så længe du har opskriften på en dej. Der findes mange forskellige måder man kan sammensætte en low FODMAP pizzadej på, og det er blot en af dem vi har brugt i denne opskrift. En stor del af den dej vi har brugt...
Hokkaido græskarsuppe
Suppe er en rigtig dejlig ting i årets kolde måneder. Det holder kroppen varm og sund og aller bedst er det når man begynder at føle sig lidt småsyg. En græskarsuppe passer rigtig godt til oktober måned, hvor det begynder at blive koldt og Halloween er lige om...
Bechamelsauce
Bechamelsauce er en sauce via bruger rigtig meget i Danmark, fordi lasagne er en ret der bliver lavet i mange hjem. Den kan også bruges til andre ting, som du kan læse mere om nederst på siden, men den er også grundsovs for mornaysauce som mange bruger i lasagne,...
Chiagrød med mandelmælk, hindbær og mango
Chiagrød er nemt at variere til din egen smag, men her får du altså en specifik opskrift på en chiagrød. Den er lavet på mandelmælk og med frosne bær, men der er mange andre lækre sammensætninger og smage man kan tilsætte. Ingredienser: Med 4...
Frikadeller med brun sovs og kartofler
Frikadeller er en dansk tradition i mange hjem. Vi elsker det stort set alle sammen fordi vi er vokset op med det helt fra barns ben af. Men frikadeller indeholder fx løg og mel og brun sovs er lavet af mel mælk og i mange tilfælde boullion. Så...
Knasende morgenmadsmüsli
Hvad spiser du til morgenmad? Hvis du ligesom mig en gang imellem godt kan lide at spise yoghurt, så er en god knasende og også gerne lidt sød müsli bare lækker at have. Her er en low FODMAP opskrift på sådan en müsli. Ingredienser 100 g...
Efterårssalat med rødkål, gulerod og appelsin
Dette er en efterårssalat fordi den har efterårets farver, men også fordi den består af 3 af efterårets mest anvendte ingredienser, nemlig rødkål, gulerødder og appelsin. Dejlig salat med en god balance af sødme, syrlighed og bitter....
Luftige low FODMAP burgerboller
Mmmm burger! De fleste af os elsker en rigtig god burger, desværre er det ikke så lige til for os som er på low FODMAP diæten. Udfordringerne ved at spise en burger på diæten er især burgerbollen, som indeholder hvedemel der er et absolut...
Klassisk lasagne (Low FODMAP-venlig)
Lasagne er en ret vi er meget galde for at lave i Danmark. Den er nem, hurtig og så kan den brødføde en stor familie eller sørge for en god frokost dagen efter. Desværre indeholder flere af de klassiske ingredienser man bruger i lasagne FODMAPs. Heldigvis er der en...
Low FODMAP Flapjack müslibarer
Snacks er noget af det der kan gøre ens hverdag lige det bedre, men rigtig meget slik og snacks man finder i supermarkederne indeholder FODMAPs og på diæten må man derfor ikke spise det. Det findes der heldigvis en løsning på, for man kan nemlig lave sine egne snacks...
Boghvede müsli med havregryn
Leder du efter en lækker müsli du kan drysse over din moregenmad eller dessert på FODMAP diæten, så er denne boghvedemüsli et godt valg. Den er både rigtig sund, rigtig lækker og så er den nem at lave. Hvis du allerede nu tænker at du da bare kan gå ud og købe en...
Low FODMAP opskrifter
Det vigtigste ikke at løbe tør for på low FODMAP diæten er opskrifter og inspiration til nye madretter, det har vi selv erfaret ved at være på diæten. Derfor gør vi hvad vi kan for at hjælpe dig med at finde inspiration på vores side, men vi levere også et hav af opskrifter til dig. Vi inddelt de opskrifter vi har i de vigtigste kategorier, som du kan læse mere om nedenfor eller besøge ovenfor, men vi har også tagget alle opskrifter med de ingredienser der er i så det er nemmere for dig at søge efter opskrifter.
Morgenmad
Morgenmaden er dagens vigtigste måltid og hvis du er på low FODMAP diæten er det bare endnu vigtigere. Derfor prøver vi at finde så mange forkellige opskrifter som muligt på morgenmad. Du kan finde opskrifter på morgenbrød, grød lavet på havregryn og forskellige frø og kerner, yoghurt og skyr med müsli og meget andet. Især hvis du spiser yoghurt til morgenmad kan det være en god idé at drysse lidt ekstra HUSK eller FiberHUSK over yoghurten, da det sætter gang i maven allerede fra morgenstunden og dermed øger dine chancer for en problemfri dag.
Frokost
Frokosten er noget af det sværeste at få til at passe ind i FODMAP diæten. Det er det fordi vi er vant til at spise en god dansk frokost, bestående af rugbrød med pålæg på. Begge dele er desværre i mange tilfælde noget du skal undgå på low FODMAP diæten, man må hverken få rugbrød eller mange af de tilsætningsstoffer der er i pålæg. Det gælder om at være kreativ når det kommer til frokosten og altid have forberedt det dagen i forvejen, da man ofte er ude af huset midt på dagen. Et par tips til en low FODMAP frokost er at bruge resterne fra aftensmaden dagen før, bag brød et par gange om ugen (stenalderbrød og grove boller) eller lav en salat du kan spise. Vi skal nok sørge for at levere så mange opskrifter og tips som muligt til en god low FODMAP frokost.
Aftensmad
Aftensmaden er dejlig nem at lave, ligeså snart du er kommet ind i low FODMAP rytmen. Det er den fordi du kan lave mange af de retter du kender i forvejen bare ved at udbytte nogle af råvarerne. Alt kød der ikke er marineret eller bearbejdet på den ene eller den måde, kan du spise ligeså tosset du vil. Der til kan du lave diverse salater af de tilladte grøntsager, frugter og nødder. Vi skal nok sørge for at komme med vores del af opskrifter på low FODMAP aftensmad, men du finder hurtigt ud af du nemt selv kan sammensætte opskrifterne på din aftensmad.
Desserter
Det er ikke så ofte man spiser desserter i hverdagen, men hvis du gør eller du bare skal lave dessert en gang imellem, kan du også finde opskrifter på det her på siden. Mange desserter består af bagværk og man skal derfor bruge en form for mel, her skal du være opmærksom på at du kun bruger de tilladte kornsorter. Majsmel er rigtig godt at bruge som erstatning, da det ikke er meget dyrere og giver en fantastisk smag. Personligt synes jeg fx at majspandekager er meget bedre end almindelige pandekager.
Snacks
En hverdag eller weekend kan være lang uden en lille snack i mellem måltiderne eller til fredagfilmen og derfor skal du selvfølgelig også bruge nogle opskrifter på dette. På diæten kan man nemlig ikke købe lige hvad man vil af slik og snacks fordi det ofte vil indeholde ting du ikke må spise. Nogle kiks og almindelige saltede kartoffel chips må du gerne spise. En rigtig god snack på FODMAP diæten er de såkaldte Flapjacks, der er en engelsk müslibar som man nemt kant variere og så kan alle finde ud af at lave dem.
Brød
Rugbrød og hvedebrød er off limits på low FODMAP diæten. Du vil derfor finde rigtig mange opskrifter på alt muligt lækkert brød på vores side. Selvom du ikke kan købe og spise det typiske brød i supermarkederne, bliver der nemlig åbnet for en helt ny verden af brød som du selv kan bage. En god ting at vide inden man begynder at spise low FODMAP brød, er at smagen vil være en del anderledes end man kender den fra det brød vi er vant til at spise. Det er den fordi man bruger en del andre meltyper som fx rismel, majsmel og boghvedemel, som altså har en helt anden smag.
Kogebøger
Hvis du gerne vil godt ind i low FODMAP køkkenet kan det være en idé at investere i en opskriftsbog og simpelthen lave den fra ende til anden. Det gør at man hurtigere begynder at føle sig komfortabel i køkkenet, og fremover vil have meget nemmere ved at lave low FODMAP retter til sig selv, sin familie og gæster.
Der findes en lang række fremragende kogebøger kun med opskrifter der er low FODMAP. Der findes enkelte danske low FODMAP opskriftsbøger, men størstedelen er på engelsk da det endnu er der diæten er meget udbredt. Vi har lavet en side med en liste over de bedste low FODMAP kogebøger, så du nemt kan finde ud af hvilke kogebøger du skal starte med.
Vigtigt at være opmærksom på
Når du kaster dig ud i at lave Low FODMAP opskrifter er der nogle ting der er vigtige at være opmærksom på. Det er selvfølgelig ikke noget du skal tænke over hvis du bruger opskrifter fra vores side eller andre low FODMAP hjemmesider. Her tænker jeg mest hvis du vil lave opskrifter fra andre sider om til low FODMAP opskrifter el. hvis en opskrift indeholder bestemte ingredienser, som man ikke må indtage på diæten.
Du kan altid lave en klassisk opskrift om til en low FODMAP opskrift ved at fjerne, tilføje el. ændre på mængden af nogle ingredienser. Der er dog nogle enkelte ingredienser man skal være særligt opmærksom på, når man gør dette. Opskrifterne på aldrig indeholde hvidløg el. løg. Desværre er det også sådan at mange ingredienser man bruger til at tilsætte smag til sin mad indeholder både løg og hvidløg. Det gælder blandet andet disse ingredienser:
- Boullion
- Fond
- Sauce
- Dressing
- Færdiglavede retter
Derfor skal du være særligt opmærksom når det er disse ingredienser det drejer sig om. Tjek varedeklarationen og hvis du ikke er sikker, så lad vær med at bruge det i maden.