Snacks er noget af det der kan gøre ens hverdag lige det bedre, men rigtig meget slik og snacks man finder i supermarkederne indeholder FODMAPs og på diæten må man derfor ikke spise det. Det findes der heldigvis en løsning på, for man kan nemlig lave sine egne snacks og de er som regel også sundere.

I denne opskrift skal vi se på hvordan man laver müslibarer eller nærmere bestemt hvordan man laver den müslibar der hedder Flapjacks. Flapjacks er en engelsk specialitet, primært bestående af havregryn, smør og sirup. Det er et skønt produkt da man nemt selv kan varriere indholdet i Flapjacks og eksperimentere med smagen.

Opskrift på low FODMAP Flapjacks

Opskriften på Flapjacks er en af de mest simple opskrifter man finder. Alle kan lave Flapjacks også selvom de aldrig ellers laver eller bager mad i køkkenet. Med andre ord er dette bestemt ikke en opskrift du skal være bange for at kaste dig ud i.

Køkkenredskaber

Inden du går i gang anbefaler jeg at du tager følgende køkkenredskaber frem på køkkenbordet.

  • Køkkenvægt
  • Gryde
  • Springform
  • Bagepapir

Ingredienser

Disse ingredienser svare til ca. 8 stk. myslibarer.

  • Glutenfri havregryn – 175 g
  • Brun farin – 75 g
  • Ahornssirup – 1 spsk.
  • Smør – 75 g
  • Valnødder – 40 g
  • Mørk chokolade – 50 g

Du kan købe low FODMAP varer online hos: Helsehelse.dk, Helsebixen.dk, Med24.dk, Viivaa.dk, Helseplus.dk og Økologisk Supermarked.

Fremgangsmåde

Du skal regne med at bruge 30-45 min. på denne opskrift, efter følgende fremgangsmåde.

  1. Start med at tænd ovnen på 180 grader (almindelig ovn).
  2. Kom smør, brun farin og ahornssirup i en gryde og lad det smelte sammen. Det skal være en gryde der har plads til alle ingredienserne.
  3. Hak valnødderne groft og bland dem og havregrynene i den smeltede blanding i gryden og bland det godt sammen.
  4. Kom det hele i en rund springform med bagepapir og tryk det godt sammen.
  5. Placer springformen midt i ovnen og bag i 15 min. ved 180 grader.
  6. Imens du lader bunden køle af, kan du smelte den mørke chokolade i vandbad.
  7. Til sidst skal du dele bunden i så mange dele som du ønsker det (8 dele anbefales) og pensle stykkerne med den smeltede chokolade.

Det var opskriften på low FODMAP flapjacks eller myslibarer, hvis du har nogle tips eller tricks til ændringer eller tilføjelser i denne opskrift, så del dem endelig i kommentarfeltet.