Low FODMAP Diet app
Low FODMAP diæten er komplex og svær at overholde. Der findes nogle der har lavet apps der hjælper en med at følge diæten, her i blandt Monash University som har udviklet diæten, men ingen af dem har endnu lavet den optimale app til en livsstil på low FODMAP diæten. Det laver vi om på ved at udvikle en app der tager dig i hånden hele vejen fra konstatering af irritabel tarm og til målet hvor du har din egen personlige diæt.
Low FODMAP Lifestyle app til iPhone
Må vi have lov at introducerer Low FODMAP Lifestyle, en app der har fokus på dine personlige behov og symptomer, og som følger dig hele vejen til målstregen og over den. Lige nu er vores app udgivet i aller første version, som indeholder en liste over fødevarer med filtreringsmuligheder. Det er absolute minimum og alle de fede funktioner mangler endnu. Til gengæld er den helt gratis at downloade og bruge og der er en stor opdatering på vej, som indeholder nye og bedre funktioner end de andre apps på markedet. Vi håber at du har lyst til at støtte op om vores Low FODMAP Lifestyle app.
Low FODMAP diet app på dansk
Denne low FODMAP diet liste app indeholder mere end 500 fødevarer som alle er testet for FODMAP niveau. Du kan søge efter fødevarer både på dansk og engelsk, hvilket betyder den også virker i udlandet når du kun kan se det engelske navn på en fødevarer. App’en gør det nemmere at leve på low FODMAP diæten herhjemme, men så sandelig også på ferier. Du kan lige nu:
- Slå mere end 600 fødevarer op i listen, fordelt i 12 forskellige kategorier.
- Søg efter præcis den fødevarer du vil undersøge om er low FODMAP eller ej.
- Søg på både dansk og engelsk.
- Filtrer listen efter Low – Moderate – High FODMAP indhold og sorter navn, dato og fødevare kategori.
Nye funktioner på vej
Denne apps funktionaliteter stopper ikke her, der er mange flere på vej. Vi har planer om at tage app’en fra en simpel liste-app til en low FODMAP livsstilsapp. Hvordan har vi så tænkt os at gøre det og hvilke funktioner kan du forvente i den nærmeste fremtid?
Vi ser frem til et introducerer disse kommende funktionaliteter i vores app snarest.
Filtreting af low FODMAP liste
Fødevarerlisten er den vigtigste funktion i app’en og derfor også den første der kommer en opdatering af. Der bliver ret hurtigt lavet en mulighed for at filtrerer listen efter fx high, moderate el. low FODMAP mad, eller efter de 6 forskellige FODMAPs: fruktose, laktose, mannitol, sorbitol, galaktaner og fruktaner.
Digitalt low FODMAP test skema
Den næststørste og -vigtigste funktion i denne app er muligheden for at teste fødevarer. Der bliver mulighed for at starte en forudindstillet test, som er lavet på baggrund af anbefalinger, men du kan også vælge præcis hvilke fødevarer du har løst til at teste. Test-funktionen er en hjælp til 2. fase af low FODMAP diæten.
Indkøbsliste
I app’en kommer der også muligheden for at tilføje fødevarer direkte fra listen til sin indkøbsliste. Omvendt kan du også fra indkøbslisten søge efter og tilføje low FODMAP fødevarer. Funktionen vil hjælpe dig med at holde dig til low FODMAP fødevarer når du handler i supermarkedet og ikke begå fejl.
Opskrifter
Du kan allerede nu finde en masse opskrifter her på siden, men dem og mange flere bliver tilgængelige i en kommende version af low FODMAP app’en. Det er ikke det eneste, hvis du finde en opskrift i app’en du gerne vil lave, så kan du blot ved et tryk på en knap tilføje alle ingredienser til din indkøbsliste.
Madplan
I fase 1 af low FODMAP diæten skal du i op til 6 uger følge low FODMAP diæten og dermed udelukke en del fødevarer fra din kost. Det bliver meget nemmere at gøre med den kommende madplan funktion, hvor du blot skal trykke start og får serveret alle opskrifter samt indkøblister til de næste 6 uger eller hvor lang tid du nu vil følge en madplan.
Dagbog
For nu vil jeg slutte af med at nævne denne funktion, selvom det nok ikke bliver den sidste der kommer til denne app. Med en dagbog kan du tage noter om dine symptomer og hvad du spiser og dermed altid gå tilbage og se hvorfor du måske oplever en ændring i symptomer.
Android app på vej
Vi har allerede fået en del forespørgsler på en app til Android telefoner og tablets. Vi kan kun sige at vi selvfølgelig har planer om at udvikle en Android app i den nærmeste fremtid, men samtidig er det også vigtigt at nævne vi er nødt til at prioritere vores iOS app højest da det er under 10% af vores brugere der har en Android telefon.
Baseret på Monash Low FODMAP Diet
Bag Low FODMAP diæten er Monash University som ligger i Australien. De har forsket i irritabel tyktarm el. IBS som den internationale engelske forkortelse er, og fundet frem til at lidelsen i mange tilfælde kan skyldes en række kulhydrater der helt naturligt indgår i langt de fleste af de fødevare vi spiser hver dag. Disse kulhydrater har fået forkortelsen FODMAPs og fordi man skal begrænse dem hedder diæten Low FODMAP Diet.
Det australske universitet har lavet deres egen Monash low FODMAP app, men desværre bær den præg af at det primært er diætister og forskere der står bag og ikke et sammen med et hold professionelle udviklere. Vi har taget en anden tilgang til det og har en udvikler siddende i vores team, så vi er sikker på at app’en får den funktionalitet der gør at den vil gøre det mange gange nemmere i fremtiden at følge low FODMAP diæten. Kombineret med mig der selv har fulgt diæten i lang tid og har en forståelse for de udfordringer der er ved at følge Low FODMAP diæten.