Low FODMAP Diet bog 1 – Grundbog med opskrifter

Low FODMAP Diet bog 1 – Grundbog med opskrifter

af | okt 2, 2016 | Blog | 1 Kommentar

Informationer
Sider:
239
Forlag: Muusmann’s forlag
Pris e-bog: 149,95
Pris paperback: 254,95

I denne bog får du en god intro og et godt indblik i hele lidelsen irritabel tyktarm og Low FODMAP diæten. Den fortæller dig først noget om symptomerne og hvad symptomerne ellers kan være tegn på, så du kan vide dig sikker på at det rent faktisk er irritabel tyktarm du har og FODMAP diæten virker.

Low FODMAP diet – Giver ro i maven

Bogen byder på et fantastisk detaljeret indblik i de fødevarer man må få og dem man skal passe på med. Du lære om hvert enkelt af de 5 FODMAPs, hvad det reelt er i dine fødevarer og hvorfor det er at tarmen har svært ved at nedbryde dem. Det er en bog der både er meget lærerig, men også velegnet som opslagsværk. Den nem at læse og forstå selvom der står meget om videnskaben bag diæten.

Du bliver også hjulpet med at genintroducere FODMAPs ind i din kost. Det er dog ikke en så detaljeret beskrivelse og noget af det bogen måske mangler, men køber man alle tre bøger i serien får man bestemt den information man skal bruge for at komme godt igennem og ud af et forløb på FODMAP diæten.

Halvdelen af bogen består af et opslagsværk, hvor du kan finde en komplet oversigt over alle de fødevarer der anbefales og frarådes. Fødevarerne er delt op i kategorier så du nemt og hurtigt kan slå en fødevarer op, og se om den indeholder FODMAPs eller ej. Opslagsværket indeholder også en lang række opskrifter på Low FODMAP venlige retter. Der er dog ikke så mange opskrifter at du kan lave en 6-8 ugers kostplan af dem, medmindre du er villig til at spise det samme gentagne gange. Heldigvis kan man lave mange af de retter man selv kender, da man jo får en liste over de “gode” fødevarer.

Konklusion

For dig som er ny på low FODMAP diet er dette en must-have bog. Du skal have den viden der i denne bog at klare de 6-8 uger og for at genintroducere FODMAPs i kosten. Jeg vil selvfølgelig anbefale at købe hele bogserien, det er uden tvivl den bedste bog om low FODMAP diæten af både danske og udenlandske bøger jeg er støt på. Desværre er der lidt for få opskrifter i bogen, så man er nødt til at supplere med opskrifter online eller i en low FODMAP kogebog. Fødevarelisterne er lidt uoverskuelige og der kunne måske godt have været et par enkelte fødevarer mere listet, hvis nu der skal nævnes et par minusser ved bogen.

Forfatterne

Denne bog er ikke mindst et godt valg på grund af forfatterne bag bogen. Det er et hold af profesionelle diætister med mange års erfaring. Netop disse diætister har også beskæftiget sig meget med FODMAP diæten siden den blev præsenteret af The Monash University i Australien. Alle de diætister og forfattere der har været med til at skrive bogen har taget uddannelsen “The low FODMAP diet” fra universitetet King’s College i London.

Mette Borre

Mette har været uddannet klinisk diætist siden 1992. Hun er ansat på Århus Universitetshospital med speciale i mave-tarm kanalen og leveren. Hun under viser kliniske diætister i Århus og på uddannelsen klinisk ernæring i København. Derudover er hun bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Klinisk Ernæring og medlem af Sundhedsstyrelsens Godkendelsespanel for ernæringpræparater. Hun er også medforfatter til en række andre bøger bl.a “Kræft og ernæring, genvind styrke og livskvalitet”, samt 2 lærebøger til undervisningsbrug.

Marianna Lundsteen Jacobsen

Marianna blev uddannet diætist i 1989 og arbejder i dag som klinisk diætist på Sygehus Sønderjylland. Hun har tidligere været medforfatter på bogen “Boghvede 2” sammen med læge Hans Gert Jakobsen.

Stine Junge Albrechtsen

Stines er også uddannet klinisk diætist i 2008, hvorefter hun primært har arbejdet med overvægtige men siden 2011 har hun også arbejdet med tarmsygdomme. Til daglig arbejder hun i sin egen klinik der hedder Guided by Stine, men hun har også tidligere været med til at skrive bøgerne “Gastric Bypass – inspiration til livet og maden efter operationen” sammen med den Skaldede Kok og “Superhelten og Prinsessen på ærten spiser også madpakke”.

Cæcilie Gamsgaard Seidel

Cæcilie er den yngste af forfatterne og er uddannet klinisk diætist i 2010 og har en cand.scient. i kliniks ernæring fra KU i 2014. Hun har med sin gode teoretiske baggrund, siden 2012 vejledt i kost ved mave-tarmsygdomme på Aleris-Hamlet og i sin egen klinik, DiætistCentret.

Lisbeth Jensen

Lisbeth er dem 5. medforfatter på denne bog, hun er uddannet klinisk diætist i 1989. Hun har arbejdet med ernæringsbehandling ved mave-tarmsygdomme i 14 år på Køge Sygehus. Siden 2008 har hun også været ansat på Herlev universitetshospital med speciale i mave-tarmsygdomme.

Muusman’s forlag

Muusman’s forlag er forlaget der har udgivet denne bog. De beskæftiger sig primært med udgivelse af bøger indenfor emnerne sundhed, kost og livsstil og har mange års erfaring med netop disse områder. Derfor er det også et tegn på kvalitet hver gang de udgiver en bog om kost, sundhed eller ernæring, ligesom Low FODMAP Diet serien. En af deres mest populære og mest solgte bøger er netop Low FODMAP Diet 1, men udover den har de også udgivet langt over 100 bøger.

1 Kommentar

  1. Lisbeth tougaard

    Udemærket side, men hvor er det ærgeligt at man ikke kan få app’en til andet end iphone.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Reklame