Irritabel tyktarm behandling
Medicin
Kost
Alternativ
Motion
Der findes en række forskellige måder hvorpå man kan gå ind og behandle irritabel tyktarm. Her kan læse alt om hvordan du kan behandle eller lindre symptomerne fra irritabel tyktarm. Vi gennemgår alt der kan hjælpe dig til at få det bedre, hvis du lider af irritabel tyktarm.
Indhold:
Medicinsk behandling
Først kigger vi på de medicinske behandlingsformer, der kan afhjælpe alle symptomer og gener irriteret tyktarm skaber. Der er ikke udviklet en decideret medicinal kur mod irriteret tyktarm, men der findes midler der kan være med til at dæmpe symptomerne på kort sigt. Det er vigtigt at huske at man skal se på den medicinske behandling som midlertidig, og bruge medicinen til at lindre symptomerne når de er rigtig slemme.
- Colpermin IBS relief (anbefales, da det er udviklet specielt imod symptomer på irritabel tyktarm)
- Solaray: Mave i form (naturligt kosttilskud)
- HUSK kapsler (loppefrøsskaller)
- Pebermynterolie/-tabletter
- Imogas
- iSay: Oppustet
Behandling gennem kost
Kroppen lever af den kost du giver den i hverdagen, derfor har kosten også en stor indvirkning på din krop. Små og store ændringer i kosten kan have stor betydning for hvordan du har det i hverdagen, hvordan din krop udvikler og også afhjælper symptomer fra irritabel tyktarm.
Der er forskellige måder at gribe behandling af irritabel tyktarm gennem kost an på. Hvilke step du skal tage afhænger af hvor slemme dine symptomer er. Har du milde symptomer der dukker op 1 gang om ugen, så kan du måske nøjes med en mindre ændring eller tilføjelse til din kost, hvorimod kraftige og hyppige symptomer kan kræve at du helt omlægger din kost igennem en diæt. Mulighederne for at lindre symptomerne fra irritabel tyktarm gennem kost kunne være:
- En mere fiberrig kost
- En kost med mindre fedt
- Low FODMAP diæten
Alternativ behandling
Alternativ behandling kan foregå både psykisk og fysisk. Selvom ordene “alternativ behandling” ofte giver anledning til delte meninger, så er faktum bare at det kan virke, men der er ingen garantier. Nedenstående alternative behandlinger har vist sig at virke hos flere personer med lidelsen irritabel tyktarm, selvom der ikke er noget videnskablig dokumentation for at det bør virke.
- Kognitiv terapi
- Hypnoterapi
- Psykodynamisk terapi
- Mindfullness
Man ved at psykiske lidelser/sygdomme kan have en kraftig indvirkning på hvor slem irritabel tyktarm kan være. Da flere alternative behandlingsformer ofte er rettet mod psykiske lidelser kan dette derfor være en af grundene til at det på nogen vil have en positiv effekt. Kan man komme af med sine psykiske problemer, vil man ofte have meget færre symptomer end før. Bare et lille hint af stress kan fx være med til at forværre symptomerne.
Hvad kan du ellers gøre?
Udover ovenstående behandlinger er der en række ting du kan gøre i din hverdag for at holde dig sund, og din krop velfungerende på alle områder. Disse ting er med til at forbedre din krop generelt, men har vist sig også at have en positiv effekt på irriteret tyktarm.
Dyrk motion
Motion har aldrig været dårligt for noget og det er heller ikke dårligt for dig med irritabel tyktarm, tvært imod. Derfor skal du også komme ud og dyrke noget motion, gå nogle ture eller cykle frem og tilbage fra arbejde. Det behøver ikke være høj intens trænning, bare kroppen får bevæget sig på den ene eller den anden måde. Et par gode råd du kan vælge at følge:
- Gå minimum 10.000 skridt om dagen
- Løb, cykel el. gå 30 minutter uafbrudt
Undgå stress
Psykiske lidelser har det med at forværre fysiske lidelser og det gælder også irritabel tyktarm. Har du perioder på arbejdet eller i hverdagen hvor du oplever du er under pres, vil du også opleve øget symptomer på irritabel tyktarm. Derfor undgå stress og andre ligende psykiske lidelser ved at tænke dig om og sætte farten ned når det hele går lidt for hurtigt.
Nu skulle du være godt rustet til at behandle symptomerne fra irritabel tytarm, så nu er det bare med at lave ændringerne i hverdagen.