Irritabel tyktarm

Mange danskere går rundt med irriteret tyktarm, det anslås at det er ca. hver 10. dansker der lider af irritabel tyktarm. Det forekommer 3 gange hyppiggere hos kvinder end hos mænd og starter som regel i det tidlige voksenliv, altså i 20’erne. Det er på ingen måde en farlig sygdom, men den er ubehagelig for dem der går rundt med den. Irritabel tyktarm kaldes også for IBS (Irritable Bowel Syndrome) eller for Colon Irritabile på latin.

Vi anbefaler at du opsøger egen læge, og ikke stiller din egen diagnose ud fra de informationer vi giver dig i artiklen her. Symptomerne på irritabel tyktarm kan også være tegn på andre mere alvorlige ting.

Hvad er irriteret tyktarm?

Irritabel tyktarm er en lidelse hvor der foreligger en forstyrrelse af tarmfunktionen. Man ved ikke præcis hvad det skyldes, da man endnu ikke har kunne finde nogen synlige forandringer ved at undersøge personer der lider af irritabel tyktarm. Det betyder også at det ikke er muligt at konstatere irritabel tyktarm ved at lave en undersøgelse, men man er nødt til at udelukke andre sygdomme som kan fremprovokere samme type symptomer. Vævsprøver har vist at der kan være en betændelse i slimhinden ved irriteret tyktarm.

Det er endnu ikke blevet påvist hvad irritabel tyktarm skyldes, men man mener at fx livstil, ændringer i tarm-bevægelsen, øget følsomhed i tarmen, genetisk baggrund, psykiske lidelser, tarminfektioner og seksuelt misbrug kan være årsager til at man udvikler el. har irritabel tyktarm.

Diagnosen irritabel tyktarm

Mange der lider af irritabel tyktarm er ikke opmærksomme på at de lider af det, det kan der være flere grunde til:

1. For det første er det en sygdom der giver den lidende udspilet mave, luft i maven og maveonde, som alle er meget tabubelagte emner.
2. For det andet er det umuligt for læger at undersøge om man netop lider af irritabel tyktarm, da der ikke findes nogle prøver der kan give svar på dette. Det er derfor udelukkelsesmetoden der skal bruges når man diagnostisere irritabel tyktarm.

Det største problem ved lidelsen er at det kan være kompliceret at stille diagnosen. For at lægen kan stille den rigtige diagnose kan det være nødvendigt at tage flere prøver. De hyppigste prøver man bruger er: blodprøve, spytprøve og gastroskopi, altså en kikkertundersøgelse af tarmen. Udover de fysiske prøver stiller man diagnosen ved at undersøge psykisk tilstand og spørge ind til symptomer. Man tror at psykiske sygdomme som fx stress og angst kan være med til at udvikle og forværre irritabel tyktarm.

Symptomer på irriteret tyktarm

De typiske symptomer på irritabel tyktarm er mavesmerter, udspilet mave, meget luft i maven og varierende afføring, der både kan være hård og diarre lignende. Senere forskning har vist at irritationen ikke nødvendigvis er begrænset til tyktarmen, men også kan finde sted andre steder i tarmen. Det kan også give symptomer i den øvre maveregion i form af halsbrand og synkebesvær. Symptomerne er ikke vedvarende og kommer og går, de kan i perioder være meget slemme og lange, men også have kortere perioder med færre symptomer. Ikke alle med irriteret tyktarm har den samme mængde af symptomer. En psykisk sygdom, især stress, kan forværre symptomerne betydeligt.

Liste over alle kendte symptomer på irritabel tyktarm:

• Mavesmerter
• Udspilet mave
• Luft i maven
• Varrierende afføring (fra hård mave til diarré)
• Halsbrand
• Synkebesvær
• Kvalme

Du kan læse mere om de enkelte symptomer og hvorfor netop de er tegn på irritabel tyktarm her.

Sådan behandler du irriteret tyktarm

Der findes ikke nogen medicinsk behandling mod irriteret tyktarm, ej heller er det noget man kan operere sig fra. Derfor er det vigtigt at man først har fået udelukket alle sygdomme som har de samme symptomer som irritabel tyktarm, så man ved hvordan man skal agere fremadrettet. Eksempler på sygdomme og lidelser det kan være en idé at blive testet for er glutenintolerance, laktoseintolerance el. fødevarerallergier.

På kort sigt kan man slå symptomerne ned med medicin, motion eller nogle alternative behandlinger. Der kan laves en lang liste over hvilke typer behandling man kan prøve og det samme med medicin. VI har lavet en artikel hvor du kan læse mere om behandling af irritabel tyktarm. I sidste ende er den eneste permanente løsning Low FODMAP diæten.

Det er dem eneste effektive form for behandling der findes på lidelsen og det kræver store ændringer i kosten. Det er 4 bestemte kulhydrater man ved at tarmen kan have svært ved at bearbejde, som skal nedskæres eller udelukkes af den daglige kost. Low FODMAP diæten er specielt udviklet til at udrede irritabel tyktarm, fordi den undgår de “farlige” kulhydrater. Over 70% af dem der har brugt den har efter 6-8 uger på diæten fået færre symptomer eller slet ingen.

Irritabel tyktarm og graviditet

Har man irritabel tyktarm, har man det også hvis/når man bliver gravid. Da der i sig selv ikke er noget farligt ved irritabel tyktarm, er der heller ikke nogle komplikationer under en graviditet. Det der kan være rigtig ubehageligt under en graviditet er at have både graviditetssymptomer og symptomer fra irriteret tyktarm, da begge kan være meget ubehagelige.

For så vidt angår behandlingen el. lindringen af smerter, skal du være sikker på at du må tage det mens du er gravid. Konsultér altid med egen læge. Der skulle derimod intet problem være med at benytte sig af low FODMAP diæten mens man er gravid, så længe du sørger for at spise sund og varieret og evt. tage vitaminpiller til gravide. Hvis du er nysgerrig, så læs mere om graviditetens forløb her, og få indsigt i hvordan du sammensætter en god kost.

Vi anbefaler selvfølgelig altid at du opsøger egen læse og konsultere om hvordan forløb med irritabel tyktarm og graviditet kan forløbe.

Hvordan fungere (tyk)tarmen?

Der er flere organer i kroppen der er med til at holde hele tarmsystemet i gang, så den mad du indtager bliver nedbrudt og kommer ud som afføring. For at forstå hvad det er der er galt med tarmen når man lider af irritabel (tyk)tarm, får du her en forklaring af tarmsystemet.

Billede fra Sundhed.dk

Lever

Leveren er et livsnødvendigt organ og en central del af hele fordøjelsessystemet. Leveren opgave er at behandle kroppens affaldsstoffer. Den gør så affaldsstofferne nemmere kan komme videre rundt i kroppen.

Milt

Milten spiller en central rolle for renheden af vores blod. Dens opgave er at filtrere gamle blodceller væk fra blodet, nedbryde det og genbruge jern fra blodet. Derudover renser den også vores blod for bakterier der ikke skal være der. Uden en milt vil man opleve højere grad af blodforgiftninger.

Mavesæk

Mavesækkens fornemeste opgave er at behandle den mad vi indtager og sende det videre ned i tolvfingertarmen. Den indeholder saltsyre og enzymet pepsin, som nedbryder proteiner og sørger for et surt miljø der udrydder bakterier.

Tyndtarm

Tyndtarmen er hos voksne helt op til 6 meter lang, Tyndtarmen ligger lige inden tyktarmen og er det sted hvor alle næringsstofferne fra maden bliver optager. Næringsstofferne optager gennem tyndtarmens tarmvæg, som har små finderlignende tapper kaldet Villi.

Tyktarm

Tyktarmen er noget kortere end tyndtarmen med en længde hos voksne på mellem 150-170 cm lang. Tyktarmen optager heller ikke så mange næringsstoffer som tyndtarmen, men den optager meget væske. Da det indhold der kommer fra tyndtarmen er meget flydende, sørger tyktarmen for at gøre det mere fast.

Endetarm

Endetarmen er den sidste del af vores fordøjelsessystem. Det er her at kroppen skiller sig af med alle de ubrugelige affaldsstoffer der kommer ind gennem vores indtag. Når det er kommet ud har kroppen sørget for at optage alle de næringsstoffer den skulle bruge.